Oryx - Gemsbok (Oryx gazella)

Namibias nationaldyr

Oryxen også lokalt kaldt gemsbok er en hårdfør antilope, der er udbredt over stort set hele Namibia.

Den klarer sig fint i tørre områder og har tilpasset sig specielt til klimaet i den varme semi-ørken.

Oryxen er primært en "grazer", der om nødvendigt kan klare sit væskebehov ved at æde friske blade og skud samt ørkenmeloner.

Hannen kan opnå en vægt på 235 kg og en skulderhøjde på 120 cm.

Begge køn er hornbærende med en hornlænge op til 110 cm. Ofte vil koen have længere og tyndere horn end tyren, der med alderen slider spidserne af hornene.

Oryxen er for det meste dag-aktiv

Jagt

Oryxen er meget skudstærk - af flere jægere opfattet som den mest skudstærke antilope i Afrika.

Det er ikke uden grund, at Norma har navngivet sin populære storvildtkugle efter netop oryxen.

Mindste kaliber bør ikke være under 30-kalibre og helst ikke under 30-06 i en tung og hård udgave.

Min foretrukne riffel er i kaliber 338-06 eller 338 Win. Mag.

 

Skudafstanden afhænger af landskabet og vil i åbne områder ofte være relativ lang, typisk 150-250 m. I god vind og i tæt busklandskab er skudholdet normalt noget kortere.